Den Japanske stue

Den Japanske Stue på Clausholm Slot forener barok udsmykning med dramatiske fortællinger om kærlighed, magt og kongeligt liv i 1700-tallet.

Den Japanske Stue

Stukloftet i Den Japanske Stue blev udført i 1720’erne af den italienske kunstner Brenno for kong Frederik IV. Oprindeligt var panelerne prydet med Berendt Nohrs båndværksdekorationer, men i 1730’erne lod dronning Anna Sophie dem overmale med japanske motiver og tilføje forgyldte profiler.

Vinterkulden på Clausholm var berygtet, og dronningen lod opsætte forsatsvinduer for at mindske træk. I Den Japanske Stue kan man stadig se hængslerne, der engang holdt disse vinduer på plads.

I begyndelsen af 1800-tallet blev rummet brugt som bibliotek. Møblementet i Den Japanske Stue tæller bl.a. danskproducerede armstole af bøg fra sidste halvdel af 1700-tallet samt et konsolbord af brunmalet fyrretræ med forgyldte ornamenter og marmorplade, er ligeledes dansk håndværk fra 1770-90.

Frederik d. IV var en myndig mand, bevidst om sin kongeværdighed og måske også sin tiltrækningskraft på det modsatte køn. Inden kongen forelskede sig i Anna Sophie, havde han haft adskillige elskerinder, blandt andet hofdamen Elisabeth Helene von Vieregg, som han ægtede til venstre hånd i 1703. Hun døde året efter i barselsseng. Året inden mødet med komtesse Reventlow, havde Charlotte Helene von Schindel født ham en datter, der døde ved fødslen. Da elskerinden groft forsøgte at udnytte situationen, måtte kongen sende hende udenlands med en årlig godtgørelse. Det blev dyrt for statskassen. Til trods for at hun modtog den årlige godtgørelse gennem 42 år, døde Charlotte Helene von Schindel i fattigdom i Flensborg i 1752.

Efter giftermålet med Anna Sophie tyder alt på, at kongens erotiske eskapader ophørte, og han forblev tro. Hans søn Christian syntes ganske vist dårligt om faderens udskejelser, men lagde hele skylden for forbindelsen med Anna Sophie på den unge kvinde. Hun havde forført hans far og i samtlige atten år derefter bagtalte han hende og gav hende øgenavne som ”Den kronede Last”. Dette efter kroningen til dronning af Danmark og Norge i 1721.

Christians hustru, Sophie Magdalene, syntes om muligt endnu mindre om dronning Anna Sophie, på grund af hendes, i kronprinsessens øjne, lave byrd. Sammen gjorde parret alt for at forpeste hendes liv, men det lykkedes dem ikke at ødelægge forholdet mellem kongen og dronningen. Deres stormende forelskelse udmøntedes til et inderligt fællesskab, som bestod indtil kongens død i Odense 12. oktober 1730, dagen efter han fyldte 59 år.

I løbet af kongens sidste måneder forsøgte han på alle måder at sikre dronning Anna Sophie, ved testamente og personlige alliancer, men det hjalp ikke. Kronprinsparret var fast besluttede på at hævne sig. Rådgiveren von Plessen foreslog at Anna Sophie skulle anbringes i

Citadellet, altså fængsles. Så galt gik det dog ikke, måske fordi den Reventlowske slægts indflydelse stadig var betydelig.

Efter kongens død skrev Anna Sophie et ydmygt brev til Christian og forærede ham Vallø Gods, som hun havde fået af Frederik d. IV.

Den relativt store apanage Christian d. VI tildelte hende, samt det faktum, at hun frit kunne disponere over Clausholm, så længe hun levede, ses af historikere som en mildere behandling udløst af det ydmyge brev. Men hun måtte ikke overvære kongens bisættelse i Roskilde Domkirke… Anna Sophie var allerede sendt til Jylland for at tilbringe sine sidste år på Clausholm.