Header-billede-illustration

Eventyrjagt Anna Sophie & Julemysteriet

Header-billede-illustration

Kom med på en Juleeventyrjagt i slotsparken ved Clausholm Slot!

“Anna Sophie & Julemysteriet”

* Eventyrjagten er inkluderet ved køb af entrébillet til Clausholm Julemarked

 

Mød Anna Sophie, hendes venner og måske lidt nisser

Kom med på juleeventyrjagten i slotsparken ved Clausholm Slot! Oplev spændende fortællinger om den unge komtesse Anna Sophie og hendes sjove venner, og gør jer klar til at løse koder og opdage hemmeligheder sammen.

 

Gå på opdagelse i den eventyrlige slotspark, som har fået et juletwist

Sammen skal I udforske slotsparkens mange kroge, hvor I kan støde på sjove og underlige væsner i alle mulige størrelser og former, og de nogle gange mærkelige ting, de har bygget. Mød den tusind år gamle ånd i træet, pas på de drilske, lidt farlige Varper, og se, om I kan finde vej gennem den store labyrint!

 

Saml point og vind titlen som Anna Sophies Ven

Mellem træer og julelys er der gemt spændende julefortællinger, og i hver af dem kan I finde ledetråde og udfordringer til at løse gåder og mysterier. For hver løsning samler I point, der bringer jer tættere på titlen som Anna Sophies Allerbedste Julevenner! Der venter en særlig belønning, som I kan tage med hjem som et bevis på jeres venskab med Anna Sophie og jeres fantastiske dag i slotsparken ved Clausholm Slot.

 

Klar til at gå på eventyr?

Er I klar til at tage på en uforglemmelig  og magisk juleeventyrjagt fyldt med sjov, spænding og hemmeligheder? Anna Sophie & Slottet åbner dørene for juleeventyr d. 22. november og kan opleves alle dage, hvor julemarkedet holder åbent.

 

Kom og vær med! Vi glæder os til at se jer!

Anna Sophie

Mød komtesse Anna Sophie på Clausholm Slot! Forestil jer hende i de store, flotte sale fra 1700-tallet, omgivet af tjenere og en stor søskendeflok. Selvom hun er adelig, er hun også en nysgerrig pige, der elsker at udforske alle slottets hemmelige kroge og den store have.

Anna Sophie er både kvik og lærenem, og hun stiller en masse spørgsmål, fordi hun gerne vil vide alt! Hun har et stort hjerte og er altid venlig og omsorgsfuld over for andre, men hun har også temperament – ikke mindst når de voksne vil bestemme lidt for meget. Selvom hun skal lære fine ting som at spille musik og danse, elsker hun også at lege og løbe rundt i haven med sine søskende.

Hun er opmærksom på verden omkring sig og tænker som regel over tingene, men nogle gange kaster hun sig også hovedkulds ud i dem, for hun synes absolut ikke, at man skal gå glip af alt for mange eventyr.

Oplev den eventyrlige slotshave og dens mærkelige væsner sammen med den unge Anna Sophie!

Eventyrjagt Anna Sophie & Slottet
Eventyrjagt Anna Sophie & Slottet

Klavs

Mød Klavs, en kvik staldknægt på Clausholm Slot i 1700-tallet! Han er Anna Sophies bedste ven, selvom deres liv er meget forskellige. Klavs er en praktisk og modig dreng, der kender alle slotsparkens gemte stier og hemmelige kroge.

Klavs er intet mindre end en fantastisk følgesvend for den nysgerrige Anna Sophie. Han er utrolig loyal, og selvom han tænker sig godt om, før han handler, er han altid klar til at tage med Anna Sophie på eventyr.

Han er også den, der tør sige sin ærlige mening, hvilket gør deres venskab ekstra stærkt. Kom med og oplev, hvordan Klavs og Anna Sophie sammen udforsker slottet og skovens magiske verden!

Clausholm har modtaget EU-støtte gennem LAG Randers-Favrskov til projektet Anna Sophie & Slottet Eventyrjagt

Blaa tekst horisontal medfinanseret