Historien
Clausholms historie
”Tung og alvorlig i det ydre synes Clausholm bag de brede Grave og omgivet af høje Linde at ruge over en Hemmelighed eller at gemme paa dyrebare Minder fra en fjern Fortid.”
Sådan beskrives Clausholm i de gamle bøger, og der er noget om snakken. Slottet har en lang og broget historie bag sig, der rummer både kongelig storhed, uendelig kærlighed og tragiske skæbner.
Grev Reventlows barokke stil
I historiebøgerne optræder Clausholm allerede i begyndelsen af 1300-tallet, hvor ejeren, Lage Ovesen, var en af lederne i den jyske opstand mod Valdemar Atter-dag. Dengang bestod Clausholm af et firefløjet gårdanlæg på en holm omgivet af voldgrave. Da storkansler Conrad Greve Reventlow overtog stedet i 1690’erne, var disse bygninger så utidssvarende, at han valgte at rive dem ned. I stedet opførte han den trefløjede bygning i to etager, som vi kan se i dag.
Slottet er indrettet således, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere, med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
Frederik den IV
Anna Sophie
Grev Reventlow
Anna Sophie og Frederik den IV
– en kærlighedshistorie
Mens Storkansler Conrad Greve Reventlow har sat sit tydelige præg på Clausholms ydre, må stemningen og de mange historier inden for murene primært tilskrives hans yngste datter Anna Sophie. I 1711 var den kun 18-årige grevedatter til maskebal sammen med sin mor på Koldinghus Slot, hvor kongehuset residerede mens pesten hærgede i København. Ved ballet blev kongen så forelsket i den smukke ungmø, at han året efter bortførte hende fra Clausholm. Tjenestefolk hjalp Anna Sophie ud gennem et vindue, og i slotsparken ventede en ekvipage, som kørte hende direkte til Skanderborg Slotskirke. Her blev hun samme aften viet til kongens venstre hånd. De måtte indgå ægteskabet på denne måde, fordi kongen allerede var gift med dronning Louise. Efter dronning Louises død i 1721 giftede Frederik den IV sig med Anna Sophie til højre hånd. Han kronede hende til dronning, og de levede sammen i stor kærlighed.
- og en tragedie
Det lyder umiddelbart som en meget romantisk historie, men det var ikke lutter lykke for Anna Sophie. Brylluppet blev misbilliget af hoffet, kongens børn og Anna Sophies egen mor, der bittert fortrød, at hun havde taget sin datter med til maske-bal. Så længe Frederik IV levede, var uviljen mod Anna Sophie dog begrænset. Men da kongen døde i 1730, blev hendes rettigheder stærkt indskrænket. Frederik IV’s søn Christian den VI forviste hende til barndomshjemmet Clausholm. Her levede hun med et hof på 60 personer i 13 år, indtil hun døde den 7. januar 1743.
Udsmykningen på Clausholm bærer flere steder præg af den store sorg, Anna Sophie har levet med i sine sidste år. I ægteskabet med Frederik den IV fik hun 8 børn, der alle ulykkeligvis døde som små. Anna Sophie så det som guds straf for det syndige liv, hun havde levet.
Den store restaurering
Efter Anna Sophies død skiftede ejerforholdene gennem nogle generationer, indtil Hans Heinrich Friccius v. Schilden overtog godset i år 1800, og siden da har Clausholm tilhørt slægten Berner-Schilden-Holsten.
I mange år var Clausholm kun beboet om sommeren. Manglen på elektricitet, vand og centralvarme gjorde det umuligt at bo på slottet hele året. Fra 1964-65 fik kammerherre Henrik Alexander Berner og kammerherreinde Ruth Berner moderniseret forholdene, og så kom der igen liv på Clausholm. Slottet har været under konstant restaurering siden, og arbejdet videreføres i dag af Christian A. Berner.
Clausholm er enestående, fordi det i modsætning til mange andre slotte har stået stort set urørt siden 1730erne. Gennem hele restaureringsarbejdet er der blevet lagt vægt på at bevare de historier, slottet rummer. For eksempel bliver et gammelt gulv ikke bare skiftet ud med et nyt. I stedet reparerer man det gamle gulv, så man stadig kan se, hvordan gulvet så ud i 1700-tallet. På den måde kan man også se, hvor de gamle trapper har været og dermed fornemme de forandringer, slottet har været igennem.
Påskønnelsen af familiens store indsats kom til udtryk i sommeren 1994, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen, overrakte Europa-Nostra Prisen, som kun gives i ganske særlige tilfælde for smukt udført restaurering.
Slotskapellet
Det lille og rigt dekorerede kapel i slottets vestfløj er opført af Conrad Greve Reventlow samtidigt med opførelsen af Clausholm Slot i 1690erne.
Kapellet, præcis som man ser det i dag, er indrettet af Enkedronning Anna Sophie i 1731, på det tidspunkt var hun blevet forvist til barndomshjemmet Clausholm. Det gamle kirkerum er meget smukt dekoreret, al træværk er marmoreret; lågerne der leder ind til deres respektive stolerækker, er yderligere udsmykket med skrift, der anviser hvilke personer fra Dronningens hof, der skulle sidde på den pågældende række. Man kan særligt bemærke antependiet (altertæppet) og de store sølv lysestager som Dronning Anna Sophie har skænket til kapellet.
Kapellet har et internationalt kendt, gammelt orgel. Det blev bygget specielt til slottet i 1690’erne. Orglet er et af de ældste i Danmark og har netop på grund af sin udformning, en utrolig smuk klang.
Slotskirken på Clausholm er indviet, men har ikke en fast præst tilknyttet
Clausholm i dag
Stedet er i privat eje, og ejes af Christian A. Berner, som er 6. generation Berner. Slottets vestfløj bebos i dag af 5. generation, Kammerherre, Hofjægermester Kim A. Berner.
Med sine knap 900 ha drives Clausholm stadig aktivt som gods og landbrugsvirksomhed med planteavl, skovbrug, jagtvæsen, boligudlejning samt produktion af juletræer og pyntegrønt.
1100
Ældste fundne bygningsrester.
Ejere
Biskop Elocus, Aarhus (?)
1300
Erobret af Valdemar Atterdag.
Ejere
3 generationer af familien Panter.
1400
2 store brande.
3-fløjet hovedbygning m.m. opføres
Ejere
2 generationer af familien Panter.
1500
Tilbygninger opføres.
Deles mellem søskende i 1546, men samles igen.
Ejere
3 generationer af familien Panter.
1600
Forsvares mod svenskerne.
Nuværende slot opføres i 1699.
Ejere
Mette Brahe, gift med Otto Marsviin.
Helvig Marsviin, gift med oberst Hans Friis.
Storkansler, grev Conrad Reventlow
1700
Anna Sophie bortføres i 1712.
2 fløje tilbygges i 1722-24.
Anna Sophies enketid i perioden 1730-43.
Parken udvides.
Ejere
Reventlow og hans enke.
Kronen.
Chr. v. d. Maase og hans enke.
Gehejmeråd M. W. Huitfeldt.
1800
Fideikommis’et oprettes i 1810.
Ejere
H.H. v. Schilden og hans enke.
Rosalie v. Schilden, gift med major C.A. v. Oppen.
3 generationer af Berner-Schilden-Holsten.
1900
Kapellet istandsættes i 1931.
Fontæneanlægget etableres i 1976.
Fortløbende restaurering af slot og park.
Ejere
1955 Kammerherre Henrik Berner.
1977 Kammerherre, Hofjægermester Kim A. Berner.
2000
Renovering af bl.a. voldgrav, kanter, damme m.m. De gamle lindetræer på holmen fældes, og nye plantes. Realdania-projekt.
Ejere
Christian A. Berner.
Litteraturliste
Bøger og artikler med tilknytning til Clausholm og Dronning Anna Sophie
Artikel om Clausholm i “Danske Herregaarde ved 1920”
Bind III side 21-36.
H. Berner-Schilden-Holsten
Særtryk af ovennævnte artikel med udvidet billedmateriale
H. Berner-Schilden-Holsten
Artikel om Clausholm i “Danske Slotte og Herregaarde” 1945
Bind IV side 234-250.
H. Berner-Schilden-Holsten
“Clausholms Bygningshistorie” 1958
331 sider + 15 tavler.
Særtryk af H. Berner-Schilden-Holstens “Slægtebog”.
Harald Langberg
“Møbler på Clausholm, Langesø og Holstenshuus” 1946
217 sider.
Særtryk af H. Berner-Schilden-Holstens “Slægtebog”.
Tove Clemmensen
Artikel om Clausholms have i “Danske Herregaards-haver” 1934
Hefte 8, side 195-220.
Vilh. Lorentzen med oplysninger af H. Berner-Schilden-Holsten
“Vandkunst på Clausholm” 1977
Side 39-48 i “Historisk Aarbog fra Randers Amt”.
Henrik Berner
“The Clausholm Music Fragments” 1974
Dansk og engelsk tekst. 210 sider.
Henrik Glahn & Søren Sørensen
“Dronning Anna Sophie på Clausholm” 1911
103 sider. Særtryk af “Fra Randers Amt V”.
H. Berner-Schilden-Holsten
“Dronning Anna Sophie” 1951
9 artikler, 245 sider.
Festskrift til H. Berner-Schilden-Holsten
“Clausholm – et slot i Danmark” 1997
Forlaget Tommeliden, 64 sider.
Karen Døssing
“Danmarks slotte og herregaarde” 2005
Politikens Forlag. 480 sider.
Niels Peter Stilling
“Danmarks Havekunst II” 2001
Arkitektens Forlag. 432 sider.
Lulu Salto Stephensen
“Herregården. Menneske-Samfund-Landskab-Bygninger”
Nationalmuseet 2005