Skovbegravelse
Det er muligt at blive stedt til hvile i Mygind Skov. Clausholm Slot har åbnet en skovbegravelsesplads, som er en areligiøs urnebegravelsesplads, hvor alle, uanset tro, kan stedes til hvile i den smukke danske natur.
Skovbegravelse i Mygind Skov
Mygind Skov, der ligger mellem Mygind og Voldum lidt syd for Randers, er en gammel bøgeskov, som ligger skrånende mod øst. Under de høje bøge ligger skovbegravelsespladsen uforstyrret hen. Et perfekt sted at mindes sine savnede. Mygind Skov indbyder desuden til eftertænksomme skovvandringer på de snoede skovstier under bøgetræernes kroner.
Flere af godsets tidligere ejere ligger selv begravet på ejendommen, og i forlængelse heraf finder vi det naturligt at tilbyde borgere i Østjylland muligheden for at blive stedt til hvile midt i den smukke danske natur.
Skovbegravelsespladsen drives i samarbejde med Skovbegravelse ApS, som er et netværk af skovbegravelsespladser i Danmark.
Priser fra 6.900kr kan man erhverve sig en 10-årig fredet gravplads.
For mere information, kontakt Clausholm Gods på telefon 86 49 16 55 eller mail clausholm@skovbegravelse.dk