Header-billede-illustration

Den Blå Kineserstue

Den Blå Kineserstue på Clausholm Slot forener kongelig historie med eksotisk elegance og præsenterer kinesiske og japanske dekorationer fra 1700-tallet.

Header-billede-illustration

Den blå kineserstue på Clausholm slot

Rummet, der i dag er kendt som Den Blå Kineserstue, var oprindeligt et hjørneværelse med vinduer ud til terrassehaven. Da kong Frederik d. IV byggede de to sydfløje til i årene 1722-1723, ændredes vinduerne til døre.

Stukloftet er fra Reventlows tid, italieneren Brenno tilføjede dekorationen over kaminen og de smukke ovaler over dørene for Frederik d. IV.

Efter gehejmeråd Huitfeldts død i 1803 omtales rummet som Schildens Rum.

Under sin forvisning til Clausholm må dronning Anna Sophie have modtaget gæster, der fortalte om den seneste mode, kineserier, idet hun lod tre af slottets rum dekorere med kinesiske og japanske motiver.

Støbejernsovnen fra Fossum Werk er en af mange norske ovne på Clausholm. Gehejmeråd Huitfeldt lod alle åbne kaminer mure til, og anskaffede ovne til rummene i et forsøg på at holde varmen i det store slot. Under dronning Anna Sophies tid blev der monteret forsatsvinduer. Disse er senere blevet fjernet, men beslagene kan stadig ses i nogle rum.

Møblerne i Den Blå Kineserstue er lavet i England af kinesiske snedkere i 1700-tallet. Porcelænstallerknerne, der hænger på væggen, er importeret fra Kina i slutningen af 1700-tallet. Det berømte danske musselmalede stel, kaldet stråmønster, stammer fra samme tid. Lampetterne af krystal tilhører samme sæt som kandelaberne og lysekronen i Havesalen, sidste halvdel af 1800-tallet.

Portrættet mellem vinduerne forestiller general Niels Werenschiold, malet af Peter Dykman. Billedet til venstre for døren til Dronningens Bedekammer viser den unge Anna Sophie Reventlow, 17-18 år gammel.

De seks kronede monogrammer i loftet er tilføjet i dronningens tid. Et dobbeltmonogram for Frederik d. IV og Anna Sophie, de øvrige til minde om de fem levendefødte børn, der døde som spæde. Børnenes navne var Frederikke Sophie (død i 1715), Frederikke Konradine (død i 1719), Christiane Amalie (død i 1724), Frederik Christian (død i 1727) og Karl (død i 1729). Historikere gætter på, at kongen og dronningens blodtyper var uforenelige. Det kan forklare den høje spædbørnsdødelighed og tre dødfødte børn.   

Gå på opdagelse i slottet

Biblioteket på slottet

Biblioteket

Et møde mellem kongelig pragt og historisk håndværk

Den blå kineser stue

Den blå kineserstue

Kinesiske og japanske dekorationer fra 1700-tallet.

Clausholm Slot - Den Japanske Stue

Den Japanske Stue

Stuen med japanske motiver og forgyldte profiler

Dronningens bedekammer

Dronningens bedekammer

Siden kommer snart

Dronningens dødsværelse

Dronningens dødsværelse

Siden kommer snart

Gobelinstuen

Gobelinstuen

Siden kommer snart

Kongesalen på Clausholm Slot

Kongesalen

Siden kommer snart

Loftmaleristuen

Loftmaleristuen

Siden kommer snart

Marmorgangen

Marmorgangen

Siden kommer snart

Kapellet

Slotskapellet

Siden kommer snart

Sølvkammeret

Sølvkammeret

Siden kommer snart

Sortesalen på Clausholm Slot

Sorte Sal

Siden kommer snart

Trofægangen

Trofægangen

Siden kommer snart

Praktiske oplysninger

Her kan I finde praktisk information om åbningstider og priser, så I nemt kan planlægge jeres besøg og få en sjov og oplevelsesrig dag sammen.