Den Blå Kineserstue

Den Blå Kineserstue på Clausholm Slot forener kongelig historie med eksotisk elegance og præsenterer kinesiske og japanske dekorationer fra 1700-tallet.

Den blå kineserstue på Clausholm slot

Rummet, der i dag er kendt som Den Blå Kineserstue, var oprindeligt et hjørneværelse med vinduer ud til terrassehaven. Da kong Frederik d. IV byggede de to sydfløje til i årene 1722-1723, ændredes vinduerne til døre.

Stukloftet er fra Reventlows tid, italieneren Brenno tilføjede dekorationen over kaminen og de smukke ovaler over dørene for Frederik d. IV.

Efter gehejmeråd Huitfeldts død i 1803 omtales rummet som Schildens Rum.

Under sin forvisning til Clausholm må dronning Anna Sophie have modtaget gæster, der fortalte om den seneste mode, kineserier, idet hun lod tre af slottets rum dekorere med kinesiske og japanske motiver.

Støbejernsovnen fra Fossum Werk er en af mange norske ovne på Clausholm. Gehejmeråd Huitfeldt lod alle åbne kaminer mure til, og anskaffede ovne til rummene i et forsøg på at holde varmen i det store slot. Under dronning Anna Sophies tid blev der monteret forsatsvinduer. Disse er senere blevet fjernet, men beslagene kan stadig ses i nogle rum.

Møblerne i Den Blå Kineserstue er lavet i England af kinesiske snedkere i 1700-tallet. Porcelænstallerknerne, der hænger på væggen, er importeret fra Kina i slutningen af 1700-tallet. Det berømte danske musselmalede stel, kaldet stråmønster, stammer fra samme tid. Lampetterne af krystal tilhører samme sæt som kandelaberne og lysekronen i Havesalen, sidste halvdel af 1800-tallet.

Portrættet mellem vinduerne forestiller general Niels Werenschiold, malet af Peter Dykman. Billedet til venstre for døren til Dronningens Bedekammer viser den unge Anna Sophie Reventlow, 17-18 år gammel.

De seks kronede monogrammer i loftet er tilføjet i dronningens tid. Et dobbeltmonogram for Frederik d. IV og Anna Sophie, de øvrige til minde om de fem levendefødte børn, der døde som spæde. Børnenes navne var Frederikke Sophie (død i 1715), Frederikke Konradine (død i 1719), Christiane Amalie (død i 1724), Frederik Christian (død i 1727) og Karl (død i 1729). Historikere gætter på, at kongen og dronningens blodtyper var uforenelige. Det kan forklare den høje spædbørnsdødelighed og tre dødfødte børn.