Her er alt til den store fest

Stemningen i Clausholm Selskabslokale kan bedst beskrives som storslået, rå og utrolig charmerende på samme tid. Her er en helt unik atmosfære med plads  til 100 spisende gæster og alt, hvad du skal bruge af service, glas, borde og stole til dit arrangement.

Fra det 120 m2 store selskabslokale er der direkte udgang til en skøn terrasse med udsigt til en dejlig have.

Fri adgang til Clausholm Slotspark

Clausholm Selskabslokale ligger i den sydlige ende af Clausholm Slotspark. Ved leje af selskabslokalet i perioden fra 1. maj til 30. september har du og dine gæster fri adgang til slotsparken (indtil portene lukkes kl. 19.00).

Nyd udsigten på terrassen

Fra selskabslokalet træder man via en stor glasdør direkte ud på den 50 m2 store terrasse. Her kan dine gæster nyde en aperitif eller en kop kaffe efter middagen.

Terrassen ligger med udsigt ud over en stor dejlig have og giver jer en enestående mulighed for at komme ud og trække frisk luft under hele arrangementet. Terrassen og plænen lige udenfor er naturligvis til jeres disposition under hele arrangementet (se lejebetingelserne).

Til selskabslokalet hører rektangulære borde med plads til 100 personer (mål: 90x240 cm/stk.). Også runde borde hører med: 10 stk. Ø150 cm med plads til 8 personer pr. bord. Her er stole, glas, bestik og service til 100 personer. Lejen af Clausholm Selskabslokale er inklusiv slutrengøring.

Vi gør opmærksom på, at lejer selv skal sørge for evt. musikanlæg, blomster, dekorationer, duge og servietter. En komplet liste over inventar og service udleveres, når lejemålet indgås.

Når gæsterne ankommer

Når dine gæster ankommer, er der mulighed for parkering på den store brostens-belagte gårdsplads lige uden for hoveddøren. Herfra kommer man ind i et hyggeligt modtageværelse med et flot kig ud over selskabslokalet, som ligger et halvt niveau under.

Fra modtageværelset er der endvidere adgang til garderobe, to toiletter samt handicap-toilet med pusleplads.

Moderne, veludstyret køkken

I umiddelbar forlængelse af selskabslokalet ligger et moderne og veludstyret køk-ken med stort separat kølerum. I køkkenet er der el-komfur med 4 plader, 2 indu-striovne, industri-opvasker og skylle faciliteter, stort fryseskab og bordkøleskab samt 2 industri-kaffemaskiner – og naturligvis: glas, bestik og service til 100 personer.