Undersider Header Illu

Slottet

Undersider Header Illu

Clausholm Slot er opført i 1690erne af Storkansler Greve Conrad Reventlow. Med sine 14 stuklofter, bemalede paneler og fine interiører er Clausholm et af de smukkeste barokslotte i Danmark.

Clausholm Slot Den Japanske Stue
Clausholm Slot Gobelinstue

Barokslottet Clausholm

Barokslottet Clausholm fremstår i dag usædvanlig autentisk, takket være mange store restaureringer, der alle er udført med dyb respekt for det oprindelige Clausholm og den indlysende kulturarv, dette eventyrlige sted repræsenterer. Slottet er omgivet af en meget grøn barokhave med alléer samt et brusende fontæneanlæg.

Clausholm er udsmykket af en række af datidens dygtigste og mest anerkendte europæiske kunstnere, blandt andet den italienske kunstner Carlo Tagliati, der i 1697 færdiggjorde det overdådigt udsmykkede loft i Havesalen.

Slottet har Nord-europas største antal  stuklofter, og modtog i 1993 Europa Nostra Prisen for restaurering af slot og park.