Luksusaften for et særligt selskab

Små sluttede selskaber giver mulighed for at skabe mere individuelle arrangemen-ter – både hvad angår gastronomi og oplevelser i det hele taget. Har du eksempel-vis inviteret direktionen, særlige kolleger eller betydningsfulde udenlandske sam-arbejdspartnere til middag og ønsker du, at de skal have en helt speciel oplevelse, kan vi tilbyde et intimt arrangement, hvor der bliver taget hensyn til den enkelte.
 
På sådan en aften dækker vi op med Berner-Schilden-Holsten-porcelænet, der bærer familiens våbenskjold, og vi serverer vine fra egen vinkælder. Vores dyg-tige kokke hjælper dig med at sammensætte menu og vine. Hvis du ønsker det, kan vi for eksempel finde slottets gamle kogebøger frem og skabe en autentisk middag fra Clausholms ungdom. Overskriften på aftenens menu kan være: ”Grevens Jagtmiddag fra 1600-tallet” eller ”Kongeligt taffel fra Frederik den IV’s tid”. Mulighederne er mange, og vi tager gerne i mod forslag.
 

Efter middagen bliver der serveret kaffe, cognac og likører i Havesalen, hvor underholdningen også kan finde sted. Vi kan eksempelvis arrangere en klassisk koncert, eller vi kan invitere en skuespiller til at komme og optræde eller læse op. Der er mange måder at skabe en helt særlig aften på, og vi hjælper dig gerne med at planlægge alting ned til mindste detalje, så du får det præcis, som du ønsker.