Livsstilsmesse i slotsparken

Hvert år i maj slår Clausholm Slot portene op til en overdådig Livsstilsmesse i slotsparken.

Livsstilsmessen er en ”luksus-messe” med nye og klassiske livsstilsprodukter inden for temaerne: mad & gastronomi, mode & design, boligstil & haver, biler og meget mere…

Her finder man udelukkende gode, anerkendte produkter og oplevelser for både mænd og kvinder. Alle i den luksuriøse ende, og alle med en god historie bag.

Livsstilsmessen foregår hele vejen rundt om Clausholm Slot – både inden og uden for voldgraven. Her stiller godt 140 udstillere op i små, hyggelige pavilloner, andre i tema-telte og atter andre i det fri.

Fra Clausholms side vil vi naturligvis opfordre til, at man også kigger indenfor på slottet og ned i Kakkelovnsmuseet, der under hele messen holder ekstraordinært åbent.

Livsstilsmessen arrangeres af eventbureauet CHP-Event. Den strækker sig fra fredag middag til søndag aften – og finder næste gang sted på Clausholm i weekenden den 18. - 19. og 20. maj 2012.

Åbningstider:

Fredag 18. maj: 11.00 - 17.00
Lørdag 19. maj: 10.00 - 17.00
Søndag 20. maj: 10.00 - 17.00

Entré:

Billetter købes ved indgangen
Voksne:  75 kr.
Børn 4-12 år:  25 kr.

Se standplan her