Gallamiddag på Clausholm Slot - en fortryllende oplevelse

En glad arrangør skrev til os om oplevelsen ved at afholde gallamiddag på Clausholm Slot…

”Med festen i frisk erindring vil vi sige Clausholms personale tak for en professionel indsats. Aftenens forløb med mad, servering og underholdning var smukt og perfekt timet. Idéen med at dele mezzosopranens performance op i to afdelinger, før og efter hovedret, var perfekt – og ”Tinker Bell” styrede os godt igennem aftenen (en lille klokke annoncerede, når noget nyt var på programmet - red.).

I har haft travlt op til, under og efter arrangementet, og resultatet var yderst tilfredsstillende. Rammerne var fortryllende. Clausholm er i sig selv en af Danmarks efterhånden få perler, der stadig har liv og holdes i live ved stadige renoveringer og smukt vedligehold – og er fortsat gudskelov på private hænder.”

…Sådan skrev en glad arrangør til os efter at have holdt en overdådig gallamiddag for mere end 100 indbudte gæster på Clausholm Slot. Vi er naturligvis stolte af ”roserne”, og har valgt at viderebringe dem her sammen med programmet for den fantastiske aften.

Vi håber, at arrangementet kan inspirere andre, som går med planer om at arrangere en oplevelse ud over det sædvanlige:

Program for Gallamiddag på Clausholm Slot:
1. Velkomst m/ champagne i Sorte Sal.
2. Middag v/ runde borde i Kongesalen. Festmenu og tilhørende vine i absolut særklasse.
Underholdning v/ strygerkvintet samt to gange 15 minutter v/ mezzosopran Liv Oddveig Midtmageli. Pianist Ingo Schauser, akk.
3. Kaffe i Havesalen. Underholdning: ½ time i fornøjeligt selskab med Anders Lund Madsen.
4. Festfyrværkeri i Slotsparken.
5. Natmad.

Vil du vide mere om Gallamiddage på Clausholm Slot?

Clausholm Slot lejes hvert år ud til en række private, organisationer og virksomheder, som ønsker at gøre et arrangement til noget helt særligt. De stemningsfulde rammer løfter arrangementet, og gør det til en oplevelse, som gæsterne tager med sig hjem og husker længe.

Ring på telefon 8649 1200 og hør mere om mulighederne for at afholde gallamiddag på Clausholm Slot – eller send en e-mail med dine spørgsmål til Birgitte Buchsti: bb@clausholm.dk.

Se alle de smukke billeder her: Gallamiddag

Blomsterleverandør: Ideen fra Feen

Læs mere om Liv Oddveig Midtmageli og Ingo Schauser