Clausholms historie

”Tung og alvorlig i det ydre synes Clausholm bag de brede Grave og omgivet af høje Linde at ruge over en Hemmelighed eller at gemme paa dyrebare Minder fra en fjern Fortid.”
 
Sådan beskrives Clausholm i de gamle bøger, og der er noget om snakken. Slottet har en lang og broget historie bag sig, der rummer både kongelig storhed, uendelig kærlighed og tragiske skæbner.
 

Grev Reventlows barokke stil

I historiebøgerne optræder Clausholm allerede i begyndelsen af 1300-tallet, hvor ejeren, Lage Ovesen, var en af lederne i den jyske opstand mod Valdemar Atter-dag. Dengang bestod Clausholm af en firfløjet hovedbygning på en holm omgivet af vandfyldte grave. Men da storkansleren, grev Conrad Reventlow, overtog stedet i 1690’erne, var disse bygninger så utidssvarende, at han valgte at rive dem ned. I stedet opførte han den trefløjede bygning i to etager, som vi kan se i dag.
Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.
 

Anna Sophie og Frederik den IV – en kærlighedshistorie

Mens grev Reventlow har sat sit tydelige præg på Clausholms ydre, må stemningen og de mange historier inden for murene primært tilskrives hans yngste datter Anna Sophie. I 1711 var den kun 18-årige grevedatter til maskebal sammen med sin mor på Koldinghus Slot, hvor kongehuset residerede, mens pesten hærgede i Køben-havn. Ved ballet blev kongen så forelsket i den smukke ungmø, at han året efter bortførte hende fra Clausholm. Tjenestefolk hjalp Anna Sophie ud gennem et vindue, og i slotsparken ventede en ekvipage, som kørte hende direkte til Skander-borg Slotskirke. Her blev hun samme aften viet til kongens venstre hånd. De måtte indgå ægteskabet på den måde, fordi kongen allerede var gift med dronning Louise. Efter dronning Louises død i 1721 giftede Frederik den IV sig med Anna Sophie til højre hånd. Han kronede hende selv til dronning, og de levede sammen i stor kærlighed.
 

- og en tragedie

Det lyder umiddelbart som en meget romantisk historie, men det var ikke lutter lykke for Anna Sophie. Brylluppet blev misbilliget af hoffet, kongens børn og Anna Sophies egen mor, der bittert fortrød, at hun havde taget sin datter med til maske-bal. Så længe Frederik den IV levede, var uviljen mod Anna Sophie dog begrænset. Men da kongen døde i 1730, blev hendes rettigheder stærkt indskrænket. Frederik den IV’s søn Christian den VI forviste hende til barndomshjemmet Clausholm. Her levede hun med et hof på 60 personer i 13 år, indtil hun døde den 7. januar 1743.
Udsmykningen på Clausholm bærer flere steder præg af den store sorg, Anna Sophie har levet med i sine sidste år. I ægteskabet med Frederik den IV fik hun 8 børn, der alle ulykkeligvis døde som små. Anna Sophie så det som guds straf for det syndige liv, hun havde levet.
 

Den store restaurering

Efter Anna Sophies død skiftede ejerforholdene gennem nogle generationer, indtil Hans Heinrich Friccius v. Schilden overtog godset i år 1800, og siden da har Claus-holm tilhørt slægten Berner-Schilden-Holsten.
I mange år var Clausholm kun beboet om sommeren. Manglen på elektricitet, vand og centralvarme gjorde det umuligt at bo på slottet hele året. Men i årene 1964-65 fik kammerherre Henrik Berner og kammerherreinde Ruth Berner moderniseret forholdene, og så kom der igen liv på Clausholm. Slottet har været under konstant restaurering siden, og arbejdet videreføres i dag af Kammerherre, Hofjægermes-ter Kim A. Berner.

Clausholm er enestående, fordi det i modsætning til mange andre slotte har stået stort set urørt siden 1730erne. Gennem hele restaureringsarbejdet er der blevet lagt vægt på at bevare de historier, slottet rummer. For eksempel bliver et gam-melt gulv ikke bare skiftet ud med et nyt. I stedet reparerer man det gamle gulv, så man stadig kan se, hvordan gulvet så ud i 1700-tallet. På den måde kan man også se, hvor de gamle trapper har været og dermed fornemme de forandringer, slottet har været igennem.
Påskønnelsen af familiens store indsats kom til udtryk i sommeren 1994, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen, overrakte Europa-Nostra Prisen, som kun gives i ganske særlige tilfælde for smukt udført restaurering.