Clausholm Slot har modtaget nedenstående historie, som vi siger mange tak for, og hermed bringer videre....

"Jeg så udsendelsen om Clausholm på DR2. Gravkoens greb om den mudrede bund i voldgraven bragte mig tilbage til barndommen i Randers i 1930'erne.

Det var almindeligt at tage på udflugt til Clausholm, og såvidt jeg husker, kunne man også dengang besé slottet. Og voldgraven står levende i min erindring.

Jeg og min bror og en kammerat cyklede en sommerdag til Clausholm, og de fik den idé at afprøve myten om den bundløse voldgrav, og hertil var jeg som den yngste og letteste den bedst egnede. Vi stod på broen nær slottet, drengene tog fat i hver sin arm og sænkede mig langsomt ned i mørket.

Jeg nåede aldrig bunden, selvom kun lidt af mig var synligt over vandoverfladen. Jeg kan stadigvæk fornemme det bløde mudder - og den angst og panik der pludselig greb mig, for sæt nu drengene slap taget i mig. Så ville jeg måske være gravet op ved nyrenoveringen!

Det skete i slutningen af 30'erne, jeg var omkring 12 år, min bror et par år ældre.

Sådan er det med erindringer. Et syn, en lugt, en smag - og hjernen aktiverer på et splitsekund det center, hvor de "glemte" episoder er arkiveret.

Med venlig hilsen
Bodil Holtze"