Nu kan du også finde Clausholm Slot & Park på mobiltelefonen. En smart ny applikation giver nemlig overblik over hele 1500 større og mindre attraktioner rundt om i det ganske land. Her finder du også Clausholm.
Det er Danmarks store feriehusudlejer, Sol og Strand, der står bag app’en, som allerede nu kan downloades gratis til iPhone – og fra midt i juli også til Android.
App’en giver overblik over 1500 attraktioner i Danmark. Den indeholder beskrivelser, rutevejledninger, telefonnumre og link til attraktionernes hjemmesider.
Ud fra interesseområde og afstand fra din feriedestination kan du selv vælge, hvilke attraktioner, der er relevante for dig. Herefter vises mulighederne på en liste og på kort. Beskrivelserne findes både på dansk og tysk.
Du kan læse mere og hente app’en gratis her: Gratis App med 1500 attraktioner.
Vi ønsker dig god ferie, og glæder os til at se dig på Clausholm!