Et besøg værd!

På Clausholm Slot glæder vi os altid til at få fint besøg af dig og din familie…

Mærk 1700-tals stemningen i Clausholms gamle kongegemakker, og læg øre til de mange spændende historier, der gemmer sig fra kælder til kvist i det gamle slot!

Bevæg dig op ad den brede kongetrappe i vestibulen, og forestil dig bøndernes nervøsitet, når de med hatten i hånden søgte audiens hos Frederik IV!

Læg nakken tilbage, og lad dig imponere af den italienske stukkatør Carlo Tagliatis fantastiske arbejde i Havesalen!

Eller kig ned i de hvælvede kælderrum, hvor en stor samling støbejerns kakkelovne står til skue!

Slut af med en slentretur i slotsparken, og lyt til fuglenes sang og kaskadernes brusen i det barokke fontæneanlæg!

Ja, Clausholm er i sandhed fuld af oplevelser, og hvert år i sommerferien glæder vi os til at slå dørene op for gæster fra nær og fjern (se åbningstiderne her).

Vi tilbyder tillige specielle rundvisninger for grupper på mindst 20 personer efter aftale.

Skal du holde fest? Så er Clausholm Slot Selskabslokale helt i særklasse. Her er alt til festen.

Vi glæder os til at tage godt imod jer!