Eksklusiv livsstilsmesse i Clausholm Slotspark

I weekenden den 7.-9. maj slår Clausholm Slot for første gang portene op for en overdådig livsstilsmesse i den nyrenoverede slotspark. Vi glæder os meget til, sammen med event-bureauet CHPevent, at kunne invitere indenfor til en livsstils-oplevelse ud over det sædvanlige…

Der står allerede nu mere end 100 spændende udstillere på gæstelisten til Livsstils-messen 2010 på Clausholm. En messe, der sidste år tiltrak mere end 37.000 besøg-ende på Sjælland og Fyn. I år afholdes messen for første gang i Jylland, og på Claus-holm glæder vi os meget til at få fint besøg!

Livsstilsmessen arrangeres igen i år med kyndig hånd af event-bureauet CHP-event, der i 2009 afholdt to lignende arrangementer hos Caroline Flemming på Val-demar Slot og hos familien Reedtz-Thott på Gavnø Slot. I år kommer Jylland også med, idet Clausholm Slot v/ Kim A. Berner lægger en smuk, nyrenoveret slotspark til det storslåede arrangement.

Livsstil på Clausholm

Livsstilsmessen foregår udendørs rundt om Clausholm Slot – både inden- og uden for voldgraven. Her stiller udstillerne op i små, hyggelige pavilloner, andre i tema-telte og atter andre i det fri. (Vi anbefaler praktisk fodtøj på dagen.)

Fra Clausholms side vil vi naturligvis opfordre til, at man også kigger indenfor på slottet og ned i Kakkelovnsmuseet, der alle tre dage holder ekstraordinært åbent.

Det kan du opleve…

Gæsterne på messen kan glæde sig til at smage på, se og opleve alt det nye og spændende inden for moderne livsstil, både produkter og services. Der vil for eksempel være mad- og drikkevarer, gastronomi, design, mode og couture, biler, ting til haven og meget, meget mere. For ”legebarnet” vil der være mulighed for en rundtur i helikopter, en snak om flycertifikater eller en ”gå-tur på vandet”…

Både detailhandlere og producenter stiller op, og vi kan her løfte sløret for, at man blandt andet vil kunne møde det eksklusive chokoladefirma Summerbird, skønne biler fra Land Rover DK, flet- og rattanmøbler fra Manilla Huset, håndbrygget øl fra Randers Bryghus, modetøj fra Frederiksdal de Luxe – for blot at nævne nogle få.

Der er således lagt op til tre spændende dage med gode, anerkendte produkter og oplevelser for både mænd og kvinder. Alle i den luksuriøse ende, og alle med en god historie bag.

Åbningstider og pris

Messen foregår hen over weekenden den 7.-9. maj 2010:
fredag den 7/5    kl. 12.00-18.00
lørdag den 8/5     kl. 10.00-18.00
søndag den 9/5    kl. 10.00-17.00.

Billetter til messen købes ved indgangen (voksne: 75 kr./børn: 25 kr.)

Slottet og Kakkelovnsmuseet holder alle tre dage ekstraordinært åbent. Billet købes ved indgangen til slottet.